Få vores nyheder på mail

Danskerne er vilde med Rom

Pressemeddelelse   •   Sep 18, 2018 10:31 CEST

Er man nogenlunde godt gående, er det nemt at gå fra den ene turistattraktion i Rom til den anden.

I disse uger er det højsæson for salget af efterårets storbyrejser. Mens svenskernes favoritby er London, er Rom danskerne, svenskerne og finnernes foretrukne. Lissabon stormer frem på Top 10 listen over danskernes mest populære storbyer og er i år nummer seks – takket være en salgsfremgang på 15 pct. i forhold til sidste år.

Spies’ aktuelle bookingstatistik for dette efterår fortæller, at Rom, London og Paris igen i år indtager de tre første pladser på salgslisten. Barcelona kommer ind på en fjerdeplads – i Sverige og Finland ligger den spanske storby på en andenplads.

  • Det er ikke kun Lissabon, der er ny på danskernes liste over de mest populære storbyer at holde ferie i. Riga har sneget sig ind på en 10. plads, mens Budapest rykker ind på en syvende plads foran henholdsvis Berlin (8) og Wien (9) – overhalet af Lissabon på en sjetteplads. Ligesom Barcelona og Palma på Mallorca, kan den portugisiske hovedstad tilbyde den populære kombination af storby- og badeferie, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Sammen med sine nordiske søsterselskaber i Sverige og Norge (Ving) samt Tjäreborg i Finland, har Spies lavet en liste over de mest populære storbyer at holde weekend-ferier i:

DANMARK:

  1. Rom, 2) London, 3) Paris, 4) Barcelona og 5) New York

SVERIGE:

  1. London, 2) Barcelona, 3) Rom, 4) Lissabon og 5) Paris

NORGE:

  1. Rom, 2) Paris, 3) Barcelona, 4) London og 5) Nice

FINLAND:

  1. Rom, 2) Barcelona, 3) London, 4) Budapest og 5) Krakow

Priseksempler: Rom, afrejse den 13. november med SAS og to nætter på det tre-stjernede hotel Priscilla, for 1.425 kr. pr. person. London, afrejse den 11. november med SAS, og to nætter på det tre-stjernede Princess Hotel, for 1.425 kr. pr. person.

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 22.000 ansatte opererer i over 200 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland, Thomas Cook Airlines i Storbritannien og Thomas Cook Airlines i Belgien, er med 90 moderne og miljøvenlige fly Europas 11. største flyselskab.