Få vores nyheder på mail

Det danske pas giver adgang til 157 lande

Pressemeddelelse   •   Apr 26, 2017 14:24 CEST

Det er vigtigt, at man i god tid før sin rejse undersøger, om ens pas er gyldigt, og om det indeholder blanke sider til eventuelle grænsekontrolstempler.

Det danske pas er et udmærket adgangskort til alverdens lande. Faktisk giver det rødbedefarvede ID-bevis fri adgang til hele 157 lande verden over. Det fremgår af en international liste* over, hvor mange af verdens cirka 200 lande, hvert enkelt statsborger kan rejse til uden visum.

- På listen ender Danmark i kategori tre i selskab med bl.a. USA, Finland, Norge, Frankrig og Italien. I kategori 1 ligger kun Tyskland og Singapore, hvis borgere kan besøge 159 lande med kun deres magtfulde pas, mens Sverige sidder alene i kategori 2 med 158 visum-frie besøgslande. Et visum kan være en ganske god forretning for de udstedende myndigheder – f.eks. koster et visum til Indien 880 kr. på ambassaden i København, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

I bunden af listen ligger en række mere eller mindre indespærrede nationer. Mest begrænset er borgerne i Afghanistan, der blot kan besøge 24 lande uden visum, Pakistan er næstsidst med 27 lande, mens irakerne må nøjes med 28 lande. Syrerne kan frit rejse til 31 lande, mens somalierne kan besøge 33 lande.

”Top 5” ser ud:

  1. Tyskland og Singapore – 159 lande
  2. Sverige – 158 lande
  3. Danmark, Finland, Italien, Frankrig, Spanien, Norge, United Kingdom, Sydkorea og USA – 157 lande
  4. Schweitz, Holland, Luxembourg, Belgien, Østrig, Portugal, Malaysia og Japan – 156 lande
  5. Irland og Canada – 155 lande

*Passport Index/Arton Capital.

Yderligere information: Kommunikationschef Torben Andersen, tlf. 40 59 47 00.

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 22.000 ansatte opererer i over 200 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland, Thomas Cook Airlines i Storbritannien og Thomas Cook Airlines i Belgien, er med 90 moderne og miljøvenlige fly Europas 11. største flyselskab.