Få vores nyheder på mail

Hop i egen pool fra din terrasse

Pressemeddelelse   •   Apr 05, 2016 17:27 CEST

En morgendukkert i poolen fra ens egen terrasse er en luksus, som stadig flere under sig selv. Spies har mere end 60 hoteller med direkte pooladgang, og i denne sommer får også det populære familiehotel Sunwing Makrigialos Beach på Kreta nye suiter med direkte adgang til en pool.

– Denne ”bassintrend” opstod i Asien i begyndelsen af 2000-tallet og var dengang forbeholdt gæster med en fed tegnebog. I dag er priserne overkommelige, og egen pool er specielt populært blandt børnefamilierne. Det såkaldte Swim Out ligger på trendlisten sammen med værelser, der holder mindst samme standard som boligen derhjemme, en hurtig og stabil wi-fi-forbindelse og så muligheden for at træne under ferien, siger Torben Andersen, kommunikationschef i Spies.

Antallet af værelser og lejligheder med direkte pooladgang øges konstant hos Spies, og til sommer 2016 får et af Spies’ mest populære familiehoteller, Sunwing Makrigialos Beach, altså nye luksuriøse Royal Family Suites, hvor man kan hoppe i ”egen” pool direkte fra terrasselejlighederne. Samtlige Royal Family Suites er udstyret med bl.a. senge fra Dux samt badekåber og badehåndklæder.

Man kan vælge mellem syv forskellige typer af suiter med et eller tre værelser. Suiterne med terrasse har trædæk og pooladgang. På terrasserne er der desuden spiseplads, loungesofa og liggestole. – Det er denne type feriebolig med ”egen” pool, som der lige nu er mest rift om. Luksuslejlighedernes indretning gør, at hotellet er det vigtigste på ferierejsen, det er knapt så vigtigt, om man er på Kreta eller Gran Canaria, fortæller Torben Andersen.

Med de nye lejligheder med pooladgang på Sunwing Makrigialos Beach har fem Sunwing-hoteller nu lejligheder med denne facilitet. Lejlighederne ligger på Kreta, Rhodos og Cypern og i Kamala (Thailand) og Bangtao (Thailand). Spies’ familiekoncept Ocean Beach Club, som findes på Kreta og på Gran Canaria, tilbyder også suiter med pooladgang.

Læs mere om Spies’ hoteller med pooladgang her: https://www.spies.dk/pooladgang-fra-terrassen

Link til Sunwing Makrigialos Beach: https://www.spies.dk/graekenland/makrigialos/sunwing-makrigialos-beach

Priseksempel: Afrejse den 2. juni fra Københavns Lufthavn med ophold i en treværelses Royal Family Suite med terrasse og delt, privat pool. Fra 20.796 kr. for 2 voksne og 2 børn.

Yderligere information: Kommunikationschef Torben Andersen, tlf. 40 59 47 00, eller produktchef Carlos Cebrian, tlf. 26 14 26 93.

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 22.000 ansatte opererer i over 200 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland, Thomas Cook Airlines i Storbritannien og Thomas Cook Airlines i Belgien, er med 90 moderne og miljøvenlige fly Europas 11. største flyselskab.