Få vores nyheder på mail

Nu starter Spies' sommerkampagne "You want, we do"

Pressemeddelelse   •   Dec 22, 2016 15:38 CET

Den 26. december lyder startskuddet for Spies’ store sommerkampagne, som løber frem til slutningen af april måned. Kampagnen kommer til at fremhæve bredden i Spies’ ferieprodukter, som omfatter alt fra solferier til krydstogter, storbyferier og træningsrejser samt egne koncepthoteller med noget for enhver smag og alder.

Juledagene og ugerne, som følger efter, er den vigtigste periode, når det gælder salg af sommerrejser. Det er i julen, at mange danskere har tid til at planlægge den kommende ferie og til at snakke med familien om, hvor man gerne vil rejse hen.

Spies har udviklet egne koncepthoteller siden 60’erne, blandt andet familiekoncepterne Sunwing Family Resorts og Ocean Beach Club by Sunwing samt voksenkonceptet Sunprime Hotels. Det er på disse hoteller, at størstedelen af Spies’ kunder bor. Disse hoteller byder på nordisk design med sydlandsk stemning og bliver løbende udviklet i takt med kundernes ønsker og behov for alt fra gode træningsmuligheder til skandinavisktalende personale i børneklubben, børnesikrede lejligheder og omgivelser, maskotterne Lollo & Bernie osv. Da Spies i november lancerede sommerens nyhed, Ocean Beach Club – Cypern, blev det en omgående salgssucces.

– Kampagnen går på temaet ”You want, we do” og handler om, at vi vil opfylde kundernes ferieønsker med koncepthoteller, som har noget for enhver smag og alder, uanset om de vil have tid til familien, mere tid til leg og sjov eller helt enkelt mere tid til dem selv, siger Eva Lundgren, marketingchef i Spies.

– Det er vores plan fremadrettet at kunne invitere kunderne endnu mere indenfor i vores produktudvikling af koncepthotellerne, når det gælder fremtidens hotelophold, aktiviteter og restaurantudvalg, blandt andet ved hjælp af de sociale medier, fortsætter Eva Lundgren.

Foruden vores egne hotelkoncepter fremhæves bredden i Spies’ ferieprodukt i kampagnen med krydstogter, et stort udvalg af storbyrejsemål sammen med vores sol- og strandrejsemål.

– Vi har et optimeret miks af analoge og digitale kanaler, som alle skal medvirke til at drive trafik til spies.dk, som er hovedkanalen i al vores kommunikation, siger Eva Lundgren.

Der er lagt stor vægt på, at kampagen skal føles ægte. Vi har skruet ned for stylingen og de perfekte idealer, mens vi til gengæld har skruet op for livsglæden. Det forstærkes også af musikken, som er et remix af The Temptations sang ”Get ready” fra 1966, og som nu bliver Spies’ egen signatursang. Remixet er indspillet i London med Stella Talpo, singer songwriter, som spås en lovende sangkarriere.

Reklamefilmene er produceret af det engelske reklamebureau Albion, mens det øvrige materiale såsom annoncer er produceret inhouse.

Eksempler på reklamefilm:
Spies (brand): https://youtu.be/XSzh8D0f_nU
Voksen: https://youtu.be/VHCr_fiT-XA
Børn: https://youtu.be/Sumb600BnBw

Yderligere information: Marketingchef Eva Lundgren, tlf. 25 21 11 34, eller adm. direktør i Spies og Head of Brand & Marketing i Thomas Cook Northern Europe Jan Vendelbo, tlf. 40 53 93 77.

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 22.000 ansatte opererer i over 200 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland, Thomas Cook Airlines i Storbritannien og Thomas Cook Airlines i Belgien, er med 90 moderne og miljøvenlige fly Europas 11. største flyselskab.