Få vores nyheder på mail

Safe Travel med Spies

Pressemeddelelse   •   Jun 11, 2020 14:00 CEST

En rejse med Spies skal være en tryg og god oplevelse. Corona-pandemien har medført helt nye krav og betingelser for enhver rejse og derfor introducerer Spies nye hygiejne- og sikkerhedsprocedurer, der er med til at give gæsterne en tryg og sikker ferierejse.

”Det er afgørende, at vores gæster ved, at vi tager alle forholdsregler og har styr på procedurerne fra det øjeblik de kommer ombord på et af vores Sunclass Airlines fly, bor på vores Spies-hoteller og deltager i aktiviteter på en Spies rejse. Derfor vil de nye tiltag være implementeret, når vi igen kan byde vores gæster velkommen til deres bedste uger på året,” siger Lisbeth Nedergaard, kommunikationschef i Spies.

Vi følger de forskellige landes restriktioner og lokale myndigheders krav, og mange steder gør vi endnu mere.

”Med vores eget flyselskab og egne Spies hoteller har vi kontrol over alle dele af en rejse og kan derfor sikre, at der bliver taget omfattende forholdsregler og indført de højeste krav til at sikre vores gæster og medarbejderes sikkerhed. Vi implementerer faste rutiner, så alle kan være trygge under hele rejsen,” siger Lisbeth Nedergaard.

Samtlige forholdsregler bliver konstant tilpasset situationen og nye regler lokalt. Kort fortalt omfatter de følgende tiltag:


På Spies egne hoteller

Vi stiller høje krav til os selv og samarbejder samtidig med det uafhængige firma Cristal International Standards. Vi følger ud over vores egne procedurer selvfølgelig også de lokale myndigheders krav. Disse kan løbende ændre sig. Nedenstående ekstraordinære sikkerhedsprocedurer vil fremover være implementeret på vores hoteller: Sunwing, Sunprime og O.B.C by Sunwing. På de øvrige hoteller i vores program følger vi lokale myndigheders anbefalinger og krav.

  1. Ekstra grundig rengøring af alle værelser samt opdaterede rengøringsprocedurer
  2. Samtlige medarbejdere uddannes i vores nye sikkerhedsprocedurer
  3. Sikre procedurer ved check-in.
  4. Håndsprit tilgængeligt for gæster og personale
  5. Vores medarbejdere holder afstand til gæsterne og gulvflader skal muliggøre og påminde om afstand mellem gæster
  6. Færre antal gæster samtidig og større afstand mellem gæsterne på restauranterne
  7. Nye serverings-procedurer – servering af mad sker enten som á la carte (bordservering) eller som buffet efter gældende anbefalinger og restriktioner.
  8. Fleksible åbningstider i restauranten for at modvirke trængsel
  9. Tilpasning af aktiviteter og underholdning på hotellerne
  10. Minimere kontant betaling
  11. Digital information via app og mail
  12. Ekstra rengøring og nye procedurer omkring poolområde, træningslokale, miniland og spa
  13. Ud over rengøring følges myndighedernes krav til social distance, bl.a. ved liggestole og poolområdet.


På vores fly

Sikkerhed er altid højeste prioritet i Sunclass Airlines. På grund af Covid-19 har vi derfor implementeret en række nødvendige og effektive sikkerhedsprocedurer om bord på samtlige Sunclass Airlines-fly, der skal sikre sikkerhed og velbefindende om bord.

Vores procedurer er baseret på anbefalingerne fra lokale myndigheder og EASA (den europæiske myndighed for luftfartssikkerhed), og vi samarbejder også tæt med vores fly-partnere. Derudover vil vi også fortsat samarbejde med medlemmerne i EASA for at udveksle erfaringer og udvikler procedurer.

  • Check- in via vores app for at mindske nærkontakt i lufthavnen
  • Check så meget bagage ind som muligt
  • Vi anvender HEPA-filtre på alle vores fly, som fanger 99,6% af alle støvpartikler og luftbårne vira og bakterier. En konstant nedadgående luftstrøm mindsker risikoen for krydskontaminering. Alt luft i kabinen er filtreret og fornyes hver 2.-3. minut.
  • Både passagerer og flybesætningen skal bære ansigtsmasker fra det øjeblik, de træder ind i afrejselufthavnen til de forlader ankomstlufthavnen. Man kan bestille ansigtsmasker i Airshoppen inden rejsen.
  • Vel gennemtænkte løsninger for at holde afstand og for håndhygiejnen på alle rejser.
  • Tilpasset service om bord og introduktion af nye tilbud for at gøre din rejse så behagelig som mulig.

Transfer, aktiviteter og udflugter

Vi følger lokale myndighedernes anbefalinger nøje for at kunne give dig et så sikkert ophold som muligt.

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Nordic Leisure Travel Group sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Sunclass Airlines .