Få vores nyheder på mail

​Solen skinner i Sydeuropa

Pressemeddelelse   •   Jul 05, 2019 15:17 CEST

Sol og varme i Sydeuropa giver rødglødende telefoner og sender Spies hjemmeside på overarbejde. Lige nu har rejsearrangørens hjemmeside langt over 60.000 besøg om dagen, hvilket er over 25 pct. flere end samme tid sidste år, og der bestilles rejser i et antal ikke set siden januar. Den gode nyhed er, at der er stadig muligheder for at komme sydpå, hvis man trænger til sol og varme.

Det går stærkt lige nu. Skoleferien er startet, det regner og vi har allerede solgt et godt stykke over 80 pct. af rejserne i sommerferien, men vi har stadig rigtig gode rejser til flere forskellige steder. Vi har blandt andet 5000 rejser ud af København og et par tusind ud af Billund og Aalborg at vælge i mellem”, siger Carlos Cebrian, Produktchef Spies.

Sydpå skinner solen mere

Efter en varm og solrig sommer sidste år har mange ventet med at beslutte, om ferien skulle gå til varmere himmelstrøg. Men ser man på statistikken er der ingen garanti for, at det gode vejr fortsætter år efter år og der kan være god grund til at sikre sig plads i sydens sol. Vejrstatistik fra DMI viser, at i juli måned skinner solen i Danmark ca. 6 timer om dagen og gennemsnitstemperaturen ligger på lige under 20 grader. På Cypern kan man i juli dagligt glæde sig over i gennemsnit 12,9 soltimer, 32 graders varme og ikke en dråbe regn. Grækenland, som er et af danskernes favoritferiesteder, har også 12 solskinstimer i gennemsnit og 29 grader. Ikke helt uden regn. Der er risiko for 0.03 mm regn om dagen. I Danmark er det tal 2.1 mm i snit om dagen i juli.*

”Vi mærker med det samme, når vejret i skoleferien bliver koldt og blæsende. Det har givet os betydelig travlhed, og også vinterrejserne er sælger ganske godt,” siger Carlos Cebrian.

*) Tallene er fra WMO, meteorologiens internationale hovedorganisation under FN.

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 22.000 ansatte opererer i over 200 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland og Thomas Cook Airlines i Storbritannien, er med over 100 moderne og miljøvenlige fly et af Europas største ferieflyselskaber.