Få vores nyheder på mail

Succes for nyt koncepthotel

Pressemeddelelse   •   Sep 26, 2018 09:52 CEST

Cook's Club er designet til den nye generation af rejsende, der ønsker at bruge feriedagene sammen med ligesindede i trendy omgivelser.

Thomas Cook, som er Spies’ moderselskab, åbnede i den forløbne sommer det første hotel i en ny konceptserie, Cook’s Club, på Kreta. Nu er det besluttet at åbne yderligere otte nye Cook's Club hoteller i 2019.


Cook’s Club Hersonissos har efter den første sæson modtaget megen positiv feedback fra gæsterne. Cook’s Club bygger på succesen med Spies’ eksklusive boutiquekoncept, Casa Cook, på Rhodos, Kreta og Kos, men er målrettet et andet publikum og har et lavere prisniveau.

- Med en kombination af en god placering ved havet, moderne design, mad og drikke af høj kvalitet og en urban atmosfære, henvender Cook’s Club sig til en yngre målgruppe, som ønsker et trendy miljø, fortæller kommunikationschef i Spies, Torben Andersen.

Cook`s Club koncepthotellet tilbyder værelser med forskellige størrelser, så både de enlig rejsende, vennegrupper og par kan få dækket deres ønsker til ferieboligen. Hotellet har et stærkt fokus på mad og drikke, restauranten kører ”street food” tema samt byder på et stort udvalg af veganske retter. Der er en trendy cocktail bar og en DJ sætter den rigtige musikalske ramme om ferien.

- Vi er stolte over at have skabt et nyt brand, der tiltrækker et helt nyt publikum. At vi nu kan annoncere åbningen af otte nye søsterhoteller i 2019, viser, at der er et voksende marked for denne type af designhoteller til en overkommelig pris, siger Torben Andersen.

De otte nye hoteller, der åbner til næste år, vil ligge i Spanien, Grækenland, Tyrkiet, Italien, Egypten, Gambia og Bulgarien og tilsammen får de over 2.000 værelser. Spies vil – ud over hotellet på Kreta – tilbyde tre af de nye hoteller, nemlig i Alanya i Tyrkiet, på Kos og på Mallorca. 

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 22.000 ansatte opererer i over 200 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland, Thomas Cook Airlines i Storbritannien og Thomas Cook Airlines i Belgien, er med 90 moderne og miljøvenlige fly Europas 11. største flyselskab.