Få vores nyheder på mail

Thomas Cook Group lancerer ny bæredygtighedsstrategi

Pressemeddelelse   •   Mar 07, 2018 13:03 CET

Thomas Cook har i dag lanceret en ny bæredygtighedsstrategi. Det skete på den store ITB-messe i Berlin. Den nye tilgang til området er i tråd med virksomhedens to år gamle beslutning om at sætte kunden endnu mere i fokus.

Den nye treårige strategi sigter mod at gøre en forskel i alle faser af en ferierejse for at begrænse miljøpåvirkningen og maksimere de sociale og økonomiske fordele en rejse kan bibringe. Lanceringen følger efter en årelang gennemgang af alle bæredygtighedssegmenter i hele koncernen. Resultatet er en stærkere og mere forenklet tilgang, som bekræfter Thomas Cooks ønske om at tage langsigtede og bæredygtige tiltag.

Strategien knytter hele koncernens bæredygtighedsaktiviteter sammen i tre områder: hjemme, på rejsen og på selve ferien.


 • Hjemme – Vi ønsker at skabe en positiv forandring i de lokalsamfund, hvor vi og vores kunder bor og arbejder


På turen – At stræbe efter at reducere vores miljøpåvirkning og et ønske om at drive vores forretning så ansvarsfuldt som muligt


På ferien – Globalt vil vi bæredygtige kvalitetsprodukter og serviceydelser ved at samarbejde med vores kunder, partnere og leverandører

Bæredygtighedsrapporten for 2017, som blev offentliggjort i dag, beskriver hvilke fremskridt, der er gjort på tværs i koncernen. Vigtige milepæle i 2017 var blandt andet velgørenhedsprojekter, der har hjulpet ca. 18.000 mennesker, forbedret brændstoføkonomi for gruppens eget flyselskab, Thomas Cook Airlines, tiltag, som har placeret flyselskabet på Top 10 listen over de mest brændstofeffektive flyselskaber i verden ifølge atmosfair Index. Thomas Cook er i dag brancheledende med en klar politik vedrørende de udflugter, hvor kunderne kan møde dyr. Gruppen har gennemgået indholdet af en lang række udflugter med fokus på dyrevelfærd - to tredjedele af udflugterne har ikke levet op til de fastsatte retningslinjer og er blevet fjernet i udflugtsprogrammet.

Peter Fankhauser, adm. direktør for Thomas Cook Group: - Jeg er fast besluttet på, at Thomas Cook skal være en positiv kraft, der skal opbygge en mere bæredygtig turisme i samarbejde med vores destinationer, leverandører, kunder og rejsebranchen som helhed. Med vores nye strategi ønsker vi tydeligt at vise vores intentioner om bæredygtighed. Jeg er stolt over de fremskridt, vi har gjort i det forløbne år, men vi har store ambitioner for fremtiden, og det er vigtigt, at vi gør endnu mere og dermed gør en endnu større forskel. Vi ved, at de ferierejser, vi sælger, kan have en positiv indvirkning på både samfund og miljøet. Jeg tror, at flere vigtige tiltag fremover vil medvirke til vor virksomheds lønsomhed og bæredygtighed til gavn for vore medarbejdere, samfundet, kunderne og vores investorer.

Læs her Thomas Cook-gruppens bæredygtighedsrapport:

https://www.thomascookgroup.com/wp-content/uploads/2018/03/ThomasCook_SR2017__Final.pdf

Læs her mere om Thomas Cook Groups policy på udflugter, hvor man møder dyr:

https://www.thomascookgroup.com/animal-welfare-one-year-on/

Om Thomas Cook Group Plc.

Thomas Cook Group er en af verdens førende rejsearrangører og havde en omsætning på 9 milliarder pund i det seneste regnskabsår, som sluttede den 30. september. Koncernen har ca. 22.000 ansatte og 190 egne koncepthoteller. Gruppen driver virksomhed på 17 markeder og har på årsbasis ca. 20 millioner gæster. Thomas Cook Group plc er noteret på børsen i London (TCG). Danske Spies og Thomas Cook Airlines Scandinavia er en del af gruppen.

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 22.000 ansatte opererer i over 200 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland, Thomas Cook Airlines i Storbritannien og Thomas Cook Airlines i Belgien, er med 90 moderne og miljøvenlige fly Europas 11. største flyselskab.