Gå til indhold
Sunclass Airlines flyver over 8000 gæster for Spies i efterårsferien.
Sunclass Airlines flyver over 8000 gæster for Spies i efterårsferien.

Pressemeddelelse -

Spies melder om rekordsalg i uge 42: Den bedste efterårsferie i 10 år

8.000 gæster fordelt på 33 fly over 5 dage. Det er, hvad Danmarks største rejsearrangør planlægger at sende afsted på deres egne Sunclass-fly i efterårsferien. Ikke blot er det en stigning på 220% fra sidste år. Det er også rekord i forhold til de seneste 10 år. Danskerne er i dén grad klar til at vende corona ryggen og de efterårsblege næser mod syd. Og så tegner klassikeren Gran Canaria sig for en tredjedel af alle rejser i uge 42, som er en af årets allerstørste ferieuger.

Danskerne hungrer, endnu mere end normalt, efter at rejse mod sol og varme. I hvert fald hvis man spørger Spies, der er tæt på at melde alt udsolgt for efterårsferien 2021. Og det er til trods for, at de allerede har øget kapaciteten markant og sat fem ekstra fly ind fra både København og Billund. Og det er fly af den helt store slags, der kommer på arbejde. De store Airbus 330-fly med plads til knapt 400 passagerer får således en travl arbejdsuge fra slutningen af uge 41. Spies flyver gæster mod sol og sommer fra fire danske lufthavne: Billund, København, Aalborg og Rønne.

Varmegaranti og sikre valg hitter
Hele 10 ud af Spies Sunclass’ 33 afgange går i år til det populære rejsemål, Gran Canaria. Ifølge produktchef Carlos Cebrian er det ønsket om varmegaranti samt trygheden i at nyde et rejsemål, der er tilgængeligt og velkendt for mange, som får blandt andet ’Den store Kanariske ø’ til at slå alle rekorder: ”Vores gæster vil være sikre på sol, høje temperaturer og tryghed på den ferie, man måske har ventet halvandet år på. Begge dele kan en pakkerejse til Gran Canaria levere”, siger Carlos Cebrian, der med et hurtigt blik på bestillingerne også spår travlhed i vintermånederne på den kanariske ø og andre af Spies’ vinterrejsemål så som Tenerife og Madeira. Han opfordrer derfor til, at man ikke venter alt for længe med at beslutte sig, hvad enten det er efterårsblæst eller vintersjap, man gerne vil have pause fra.

De mest bookede rejsemål i efterårsferien 2021:

  1. Gran Canaria
  2. Kreta
  3. Rhodos
  4. Cypern
  5. Tenerife

De mest bookede hoteller i efterårsferien 2021

  1. Sunwing Kallithea Beach, Rhodos
  2. Sunwing Sandy Bay Beach, Cypern
  3. Sunwing Arguineguín Seafront, Gran Canaria
  4. Altamar, Gran Canaria
  5. Ocean Beach Club, Gran Canaria

Se mere på Efterårsferie - Rejser i skolernes efterårsferie 2021 | Spies

Related links

Emner

Tags


Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Nordic Leisure Travel Group (NLTG) sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Sunclass Airlines.

Pressekontakt

Sofie Folden Lund

Sofie Folden Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 26 36 23 77

Velkommen til Spies - Presseinformation!

Presseinformation og pressemeddelelser fra Spies. Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Nordic Leisure Travel Group.

Spies - Presseinformation
Kay Fiskers Plads 9
2300 København S
Denmark