Gå til indhold
Nu vil Spies sende hunde på ferie

Pressemeddelelse -

Nu vil Spies sende hunde på ferie

Der er i dén grad gang i rejsesalget igen. Samtidig har rigtigt mange danskere fået et kæledyr i løbet af de sidste par år. Kæledyr som nu er en fast del af familien hos mere end halvdelen af alle danskere, viser en ny undersøgelse fra Spies. Men, hvad gør man, når man både vil have hund og på ferie igen efter en lang lockdown? Det har Spies en munter løsning på. Løsningen finder man i filmen, Dogcation  der er i luften fra i dag.

41 procent har været forhindret i at rejse på ferie på grund af deres kæledyr. Det viser en ny undersøgelse fra Spies. Det har fået Danmarks største rejsearrangør til at tænke løsningsorienteret og kigge på, om man kan gøre noget for de tusindvis af danskere, der både vil have hund og rejse på ferie. Det er der kommet Dogcation ud af: Et koncept, hvor hunden kan komme på luksusferie derhjemme og blive aktiveret via en mobilkontrolleret boldkaster - mens ejerne slikker sol sydpå. Adm. direktør, Jan Vendelbo udtaler:

”I Spies udvikler vi altid produkter og kampagner ud fra de indsigter, vi får. Her i kølvandet på pandemien dukkede en indsigt op omkring, hvor mange der har fået kæledyr og potentielt ikke kommer afsted på ferie. Et problem vi ser os nødsaget til at hjælpe danskerne med at løse”, siger direktøren med et glimt i øjet.

Jan Vendelbo har dog ikke nogen konkrete planer om et permanent pasningstilbud i selskabets pakkerejseprodukt, selvom næsten halvdelen af kæledyrsejerne ifølge undersøgelsen ville takke ja til et sådan tilbud som en del af rejsen. Jan Vendelbo vil dog ikke afvise, at det kan komme på tale i fremtiden. Men i første omgang tester man altså behovet i denne nye kampagne, Dogcation, der kan ses på SPIES - DOGCATION, ligesom man har samlet en oversigt over de bedst ratede hundepensioner i Danmark på sitet.

For yderligere information kontakt kommunikationschef hos Spies, Sofie Folden Lund, sofie.lund@spies.dk

* Spies undersøgelse blev gennemført i maj 2022 via Cint med i alt 1.001 repræsentativt udvalgte respondenter i alderen 18-65 år i Danmark.

*Dogcation er lavet i samarbejde med bureauet, Robert Boisen & Like Minded, der også stod bag den prisvindende trilogi, Do it for Denmark, hvor man ”hjalp” med at få fødselsraten op i Danmark ved at sende folk på ferie for at dyrke mere sex, baseret på indsigter om, at der blev født for få børn i Danmark.

Emner

Kategorier


Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Nordic Leisure Travel Group sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Sunclass Airlines . 

Kontakt

Velkommen til Spies - Presseinformation!

Presseinformation og pressemeddelelser fra Spies. Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Nordic Leisure Travel Group.

Spies - Presseinformation
Kay Fiskers Plads 9
2300 København S
Denmark