Gå til indhold
Sommerens første charterfly er klar til takeoff

Pressemeddelelse -

Sommerens første charterfly er klar til takeoff

Den 22. maj kl. 6.30 letter sommerens første charterfly hos Spies og sætter kursen mod danskernes favoritdestination Mallorca. Det sker med Spies’ eget flyselskab, Sunclass Airlines. Derefter forventer Spies, at en række af de mest populære charterdestinationer i Spanien, Grækenland og Cypern følger trop og åbner op.

Siden Udenrigsministeriet meddelte, at det igen bliver muligt for rejsearrangørerne at sende danskerne på sommerferie sydpå, når incidensgrænsen hæves pr. 14. maj, har Spies arbejdet intenst med at få fly og hoteller klar til “start”. Samtidig har Spies også arbejdet med deres Safe Travel-program med bl.a. øgede sikkerhedsrutiner. Derudover tilbyder Spies hele sommeren 2021 gratis ændrings- og afbestillingsforsikring ved køb af en charterrejse. Med forsikringen får man mulighed for at ændre rejsen et ubegrænset antal gange frem til 30 dage før afrejse.

  • ”Det er fantastisk, at vi igen kan sende vores gæster afsted på ferie. Der er ikke noget, som vi hellere vil, så vi glæder os utrolig meget til at byde de første velkommen ombord på vores eget Sunclass Airlines-fly den 22. maj fra både København og Billund”, siger Jan Vendelbo, adm. direktør i Spies.

Og Spies mærker en stor rejselyst hos danskerne. Telefonerne kimer, og rigtig mange skal afsted allerede med de første fly eller vil bestille en rejse i skolernes sommerferie.

Spies fokuserer denne sommer på de mest populære destinationer i Grækenland og Spanien fra slutningen af maj samt Madeira og Cypern fra midten juni.

Spies’ sommerprogram 2021

Den 22. maj letter sommerens første charterfly, og Spies-gæsterne kan endelig komme sydpå igen. De første fly går mod Mallorca og Rhodos.

Fra juni udvides programmet yderligere med bl.a. Gran Canaria, Tenerife, Madeira, Kreta, Skiathos, Parga, Kos og Kroatien.

Fra juli håber Spies også at kunne tilbyde rejser til Tyrkiet.

Denne sommer tilbyder Spies afrejser fra både København, Billund, Aalborg, Odense og Rønne.

Se Spies’ program for sommeren 2021:

https://www.spies.dk/ferie/sommerferie/her-kan-du-rejse-hen-sommer-2021

Se mere om Spies’ Safe Travel – tryghed på rejsen

https://www.spies.dk/rejser/tryg-rejse


Related links

Emner


Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Nordic Leisure Travel Group sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Sunclass Airlines .