Gå til indhold
Fotograf: Michael Stub
Fotograf: Michael Stub

Pressemeddelelse -

Spies kåret til Danmarks bedste charterrejsearrangør

I går aftes modtog Spies Rejser prisen som Danmarks bedste charterrejsearrangør ved den 20. udgave af Danish Travel Awards i Cirkusbygningen i København. En prisuddeling, der ikke har været afholdt siden 2019. Det var en repræsentativ rundspørge via Epinions forbrugerpanel, der sikrede Spies titlen foran Århus Charter og Bravo Tours, der begge var med i opløbet.

”Den vigtigste pris nogensinde”. Sådan beskriver adm. direktør i Spies, Jan Vendelbo, kåringen til bedste charterrejsearrangør. Han siger: ”I en på mange måder tumultarisk tid understreger den her pris, hvilken opbakning Spies har i befolkningen, og hvor stærkt et produkt og service vi leverer. Vi er allesammen utrolig stolte og glade for anerkendelsen, og jeg vil sige, at det her nok er det vigtigste pris for os – nogensinde.”

Spies’ flyselskab Sunclass Airlines vinder for bedste charterflyselskab

I Spies gør man sit ypperste for, at en god rejseoplevelse starter, når man sætter sig i flysædet – og derfor er det også ekstra glædeligt for rejsearrangøren, at selskabets eget flyselskab Sunclass Airlines ligeledes belønnes af forbrugerne med prisen som bedste charterflyselskab.

Opruster med ekstra kapacitet til vinteren 2022/2023

Hos Spies oplever man i øjeblikket en øget aktivitet i bookinger af vinterrejser. Over de seneste syv uger har man således solgt flere vinterrejser end samme periode inden corona-pandemien. Og netop den opsparede rejselyst spiller ifølge kommunikationschef hos Spies, Sofie Folden Lund, stadig ind, når danskerne skal prioritere i privatøkonomien de næste måneder. Derfor opruster man nu med over 10.000 ekstra pladser her i vintersæsonen – og man forventer således, at mere end 100.000 danskere vil rejse på ferie med Spies i løbet af de næste 6 måneder.

For yderligere information, kontakt kommunikationschef Sofie Folden Lund: Sofie.lund@spies.dk

Danish Travel Award er arrangeret af rejsemedierne Standby.dk, check-in.dk og Travelmedia Nordic.

Se mere på: De vandt Danish Travel Awards 2022 - STANDBY.dk

Emner


Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Nordic Leisure Travel Group sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Sunclass Airlines . 

Kontakt

Velkommen til Spies - Presseinformation!

Presseinformation og pressemeddelelser fra Spies. Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Nordic Leisure Travel Group.

Spies - Presseinformation
Kay Fiskers Plads 9
2300 København S
Denmark