Gå til indhold
Spies sender fly til Kap Verde for første gang i halvandet år

Pressemeddelelse -

Spies sender fly til Kap Verde for første gang i halvandet år

I dag kan de første danskere flyve med Spies direkte til Kap Verde, der dermed bliver den fjerde charterdestination, rejsearrangøren åbner for i deres vinterprogram 2021/22, hvor også Gran Canaria, Madeira og Tenerife er at finde. Og med dagens afgang til den solbeskinnede ø ud for Afrikas vestkyst kan Spies endelig sende deres egne charterfly på vingerne til rejsemål ud over Europas grænser. Det er en milepæl for Danmarks største rejsebureau, der ser frem mod stort set udsolgte Kap Verde fly fra Danmark de næste uger. Især børnefamilier strømmer til rejsemålet, der er steget med hele 27 procent i bookinger sammenlignet med før pandemien.

Hver tiende gæst, der i løbet af de næste uger stiger ud af et Sunclass Airlines fly på Spies’ mest eksotiske charterrejsemål siden pandemien, er under 12 år. Kap Verde er i den grad blevet populært blandt børnefamilier. I dag kan man så endelig igen sende egne fly afsted på den godt 5000 kilometer lange tur. Ikke siden 13. marts 2020 har Spies fløjet deres chartermaskiner så langt. Produktchef Carlos Cebrian glæder sig naturligvis over, at det nu igen er muligt at give danske feriegæster direkte adgang til så eksotisk og børnevenligt et vinterrejsemål. Han siger:

”Kap Verde er over de seneste år blevet mere og mere populært hos vores gæster – og har været savnet i programmet det sidste halvandet år som en perfekt mellemting mellem de sydeuropæiske ferieøer og langdistance rejsemål som Thailand og Den Dominikanske Republik. Det er skønt at se, at vi atter er på vingerne direkte fra København ”, lyder det fra Carlos Cebrian, der kan fortælle at Kap Verde er helt uproblematisk at rejse til for færdigvaccinerede danskere, når blot man har coronapas og udfylder en indrejseformular inden afrejse.

Selvom det stadig er de klassiske rejsemål som Gran Canaria og Tenerife, der ligger helt i top, så forventer man hos Spies, at Kap Verde tager fart hen over vinteren. Og med 10 procent flere bookinger i november end før pandemien, tegner vintersæsonen i det hele taget lys for landets største rejsebureau. Her er man netop er på vej ud af en efterårsferie, som ikke er set travlere nogensinde.

Top-10 over Spies' mest bookede vinterrejsemål 2021/22:

  1. Gran Canaria
  2. Tenerife
  3. Madeira
  4. Kap Verde
  5. Rom
  6. Phuket
  7. Malaga
  8. Dubai
  9. Paris
  10. Maldiverne

For yderligere information kontakt kommunikationschef Sofie Folden Lund, sofie.lund@spies.dk / 26 36 23 77

Emner

Tags


Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Nordic Leisure Travel Group sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Sunclass Airlines . 

Pressekontakt

Sofie Folden Lund

Sofie Folden Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 26 36 23 77

Relateret materiale

Velkommen til Spies - Presseinformation!

Presseinformation og pressemeddelelser fra Spies. Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Nordic Leisure Travel Group.

Spies - Presseinformation
Kay Fiskers Plads 9
2300 København S
Denmark