Gå til indhold
Spies, Ving og Tjäreborg går sammen med nordisk bank om ny betalingsløsning

Pressemeddelelse -

Spies, Ving og Tjäreborg går sammen med nordisk bank om ny betalingsløsning

Nu får danske Spies-gæster endnu en betalingsmulighed at vælge imellem, når rejsen skal bestilles. Den danske rejsearrangør har sammen med de øvrige søsterselskaber, Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg i Finland, indledt et partnerskab med den nordiske onlinebank, Resursbank. Der er tale om en delbetalingsløsning, hvor kunderne blandt andet har mulighed for rentefrit, at dele sin betaling for rejsen op i rater fordelt over 12 måneder.

Administrerende direktør i Spies, Jan Vendelbo siger: ”For os er det vigtigt, at vi kan tilbyde vores kunder præcis den betalingsløsning, der passer godt til dem. Nogle sparrer op til deres rejser og betaler på én gang. Andre har glæde af at kunne betale over nogle rater hen over året. Uanset hvad der passer den enkelte bedst, skal vi som Danmarks største rejsearrangør kunne imødekomme kundens ønske. Og vores nye partner Resursbank har et attraktivt produkt til lige præcis den løsning. Vi glæder os meget til samarbejdet og håber, at vores kunder tager godt imod denne mulighed som et supplement til de eksisterende betalingsløsninger, vi har”.

Spies tilbyder pt. følgende betalingemåder: Betalings- og kreditkort, MobilePay og bankoverførsel samt Forbrugsforeningskort. Den nye delbetalingsløsning fra Resursbank bliver et supplement til de eksisterende løsninger, hvoraf betalingskort og MobilePay er de mest benyttede. Det er hhv. 62 procent og 25 procent af danskerne, der foretrækker disse to muligheder. Delbetalingsløsningen fra Resursbank lanceres i Danmark til oktober.

For yderligere information – kontakt kommunikationschef Sofie Folden Lund: sofie.lund@spies.dk  eller  Andreas Andersson, CCO Nordic Payment Solutions, Resurs Bank, andreas.andersson@resurs.se +46 736 612 083

Om Resursbank

Resursbank er en online bank, der er repræsenteret i hele Norden. De udvikler betalings- og finansieringsløsninger for både forbrugere og virksomheder. Resursbank har ca. 6 millioner privatkunder.

Om Spies

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Nordic Leisure Travel Group (NLTG) sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Sunclass Airlines.

Emner


Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Nordic Leisure Travel Group sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Sunclass Airlines . 

Pressekontakt

Sofie Folden Lund

Sofie Folden Lund

Pressekontakt Kommunikationschef 26 36 23 77

Velkommen til Spies - Presseinformation!

Presseinformation og pressemeddelelser fra Spies. Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Nordic Leisure Travel Group.

Spies - Presseinformation
Kay Fiskers Plads 9
2300 København S
Denmark