Få vores nyheder på mail

Hamstrer solferier efter kolde og regnfyldte 2017

Pressemeddelelse   •   Jan 11, 2018 09:09 CET

Stadig flere vælger et voksenhotel som f.eks. Sunprime Miramare på Rhodos, hvor aldersgrænsen er 16 år. For mange er hotellet nu vigtigere end selve rejsemålet.

Meteorologerne kalder 2017 for et vejrår lige til glemmebogen. Men danskerne har mere end svært ved at glemme, at året blev det 10. vådeste siden 1874 og det solfattigste siden 2000. Derfor solsikrer de i disse dage sommeren 2018 som aldrig før.

-I sidste uge solgte vi over 11.000 rejser – svarende til 63 rejser i timen eller mere end en rejse i minuttet. Det gav den største ugeomsætning i Spies’ mere end 60-årige historie, fortæller kommunikationschef Torben Andersen, Spies, der glæder sig over, at salget lige nu ligger15 pct. over salget på samme tidspunkt i fjor.

På trods af det gode vejr, slog søndag den 7. januar alle salgsrekorder. Her blev derbooket nok til at fylde 12 af Spies’ egne Airbus 321-fly. Ca. 87 pct. af rejserne blev booket via nettet.

-Flest rejser bliver bestilt, når børnene er sendt i seng. Den mest travle time er mellem kl. 21:00 og kl. 22:00, mens der er ro mellem kl. 05:00 og kl. 06:00. Også i år hitter voksenferier og ferie med All Inclusive – 17 pct. vælger et hotel uden børn under 16 år, mens 40 pct. siger ”ja tak” til mad og drikke inkluderet i rejsens pris, siger Torben Andersen.

Top 5 over de bedst sælgende Spies-rejsemål ser således ud (onsdag den 10. januar):

  1. Mallorca
  2. Kreta
  3. Rhodos
  4. Tyrkiet
  5. Cypern


Yderligere information: Produktchef Carlos Cebrian, tlf.26 14 26 93 eller kommunikationschef Torben Andersen, tlf. 40 59 47 00.

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 22.000 ansatte opererer i over 200 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland, Thomas Cook Airlines i Storbritannien og Thomas Cook Airlines i Belgien, er med 90 moderne og miljøvenlige fly Europas 11. største flyselskab.