Få vores nyheder på mail

Michelin-restauranter på 14 af Spies' hoteller

Pressemeddelelse   •   Mar 20, 2017 14:57 CET

The Cliff Bay Resort ligger i gåafstand til Madeiras hovedby Funchal. Bor man her, serveres morgenmaden i Michelin-restauranten.

Man kan sagtens kombinere en sol- eller storbyferie med en udsøgt middag på en Michelin-restaurant. Spies, der er Danmarks største udbyder af ferierejser, har hele 14 hoteller med restauranter, der kan smykke sig med fra en til tre stjerner. Af dem ligger de fem i London, to i Paris og to på den franske riviera.

- På to af vores klassiske solrejsemål, Tenerife og Madeira, kan vores gæster også gå direkte fra deres værelse til en restaurant med stjernestatus. På den kanariske ø er der tale om The Ritz Carlton Abama, der har hele to restauranter med hver en stjerne, mens Restaurant II Gallo d’Oro på The Cliff Bay Resort på Madeira kan smykke sig med hele to stjerner. Her kan man holde ferie i en uge til priser fra 6.499 kr., siger kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

En nyhed for i år er, at The Ritz i London nu kan bryste sig af en stjernerestaurant. – Af de næsten 100 restauranter i Paris, der er optaget i Guide Michelin, kan restaurant Epicure på luksushotellet Le Bristol hænge hele tre stjerne på facaden. Det er populært blandt kongelige og filmstjerner men kan også året rundt bookes direkte på www.spies.dk, siger Torben Andersen.

Hotelrestauranter på Spies’ rejsemål med stjerner i Guide Michelin:

Tre stjerner:
- Restaurant Epicure, Le Bristol, Paris
- Restaurant Le Cinq, Four Seasons George V, Paris

To stjerner:
- Restaurant La Palme d’Or, Hotel Martinez, Cannes
- Restaurant Le Chantecler, Le Negresco, Nice
- Restaurant M.B, The Ritz Carlton Abama, Tenerife
- Restaurant Il Gallo d’Oro, The Cliff Bay Resort, Madeira

En stjerne:
- Restaurant Seven Park Place, St. James’s, London
- Restaurant Galvin at Windows, Hilton Park Lane, London
- Restaurant The Dining Room at The Goring Galvin, The Goring, London
- Restaurant The Ritz Restaurant, The Ritz, London
- Restaurant Helene Darroze at The Connaught, The Connaught, London
- Restaurant Dos Cielos, Meliá Barcelona Sky, Barcelona
- Restaurant Shinji by Kanesaka at Raffles Singapore, Raffles, Singapore
- Restaurant Kabuki, The Ritz Carlton Abama, Tenerife

Yderligere information: Kommunikationschef Torben Andersen, tlf. 40 59 47 00.

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 22.000 ansatte opererer i over 200 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland, Thomas Cook Airlines i Storbritannien og Thomas Cook Airlines i Belgien, er med 90 moderne og miljøvenlige fly Europas 11. største flyselskab.