Få vores nyheder på mail

Spanien er sommerens billigste med fødevarer

Pressemeddelelse   •   Maj 30, 2018 10:58 CEST

Spies’ David Helin shoppede efter indkøbslisten i et supermarked i Rhodos by. Slutprisen blev næsten 100 kr. lavere end derhjemme.

I sommerferien vil op mod 350.000 danskere skifte det hjemlige miljø ud med en solsikker ferie sydpå. Hos Spies, der er Danmarks største udbyder af rejser, vil ca. 70 pct. af gæsterne bo i lejlighed. Det giver bl.a. den fordel, at ikke alle måltider skal nydes på restaurant, men at man selv kan trylle i køkkenet med de lokale råvarer.

Og her er der virkelig penge at spare for den danske familie. – Vi har netop (uge 21) på syv populære rejsemål sendt vores guider på indkøb med enslydende indkøbslister. Da de kom hjem med kassebonerne, kunne flere af dem glæde sig over, at priserne var markant lavere end i et dansk supermarked, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Spanien overraskede positivt med meget lave priser på dagligvarer.

 – På Gran Canaria blev der handlet i supermarkedskæden Mercadona. Hvor 10 udvalgte dagligvarer koster 250,45 kr. i et dansk supermarked, slipper man i Mercadona med 138,75 kr. For at få bekræftet at indkøbene er billige i Spanien, handlede vores guider efterfølgende i supermarkedskæden Eroski på Mallorca. Også her var priserne meget lavere end i Danmark, idet totalbeløbet lød på blot 147,60 kr. Priserne holdes godt nede af den lavere spanske moms på blot 4-7 pct. på basale dagligvarer som f.eks. mælk, brød og frugt – i Danmark er momssatsen 25 procent – kun overgået af Ungarn med 30 pct., siger Torben Andersen.

Listen over de populære rejsemål, hvor det er billigst at købe dagligvarer, ser således ud:

1) Spanien (Gran Canaria) – 138,75 kr.

2) Spanien (Mallorca) – 147,60 kr.

3) Portugal (Madeira) – 152,05 kr.

4) Tyrkiet (Alanya) – 153,50 kr.

5) Grækenland (Rhodos) – 156,60 kr.

6) Kap Verde – 177,85 kr.

7) Cypern – 198,45 kr.

8) Danmark – 250,45 kr.

Der blev indkøbt følgende varer: Smør (225 gram), 2 x 1,5 liter Coca Cola, 6 medium æg, 6 dåseøl (33 cl.), Nutella (200 gram), tun i vand (200 gram), Heinz ketchup (570 gram), 1 kilo tomater, 1 stor agurk og 1 liter mælk. Priserne er indsamlet i uge 29/2016.

Guiderne fra Spies foretog i flere tilfælde indkøbene i supermarkeder, der ligger tæt ved eller i turistområderne. – Vil man spare yderligere, er det en god ide at handle der, hvor de lokale også køber ind. På Cypern har vi noteret os en prisforskel på hele 20 pct. mellem et turistsupermarked i Ayia Napa og det lokale Carrefour i Paralimni, fortæller Torben Andersen.

https://www3.spies.dk/spiesdk/presse/det-koster-maden-paa-din-ferie-2018.pdf

Yderligere information: presse@spies.dk for at få tilsendt aktuelle fotos.
Torben Andersen kan kontaktes på tlf. 40 59 47 00.

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 22.000 ansatte opererer i over 200 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland, Thomas Cook Airlines i Storbritannien og Thomas Cook Airlines i Belgien, er med 90 moderne og miljøvenlige fly Europas 11. største flyselskab.