Få vores nyheder på mail

Spies lancerer spændende rundrejse i Andalusien

Pressemeddelelse   •   Dec 21, 2016 11:23 CET

Alhambra ("det røde slot”) er bygget af maurerne mellem 1248 og 1354 på Sabikah-plateauet sydøst for Granada i Andalusien. Byen var hjemsted for adelen, militæret, det højere borgerskab, købmænd og vigtige håndværkere som f.eks. våbensmede.

Sevillas majestætiske katedral, Córdobas historiske kvarterer og Alhambras smukke arkitektur og haver i Granada. Det er nogle af de spændende steder, man kan opleve i løbet af en uge på Spies’ rundrejse i Andalusien.

- Dette er virkelig en mindeværdig tur, som man ikke må gå glip af. Andalusien har en utrolig interessant og spændende historie og kultur og kan desuden byde på smuk natur med blandt andet Sierra Nevadas imponerende bjergmassiv. Man kan også kombinere rundrejsen med en uges sol og strand i Almería og på den måde få det bedste af to verdener, siger Carlos Cebrian, produktchef i Spies.

Rundrejsen har sit udgangspunkt i Almería, Spies’ nyhed til sommeren 2017. I løbet af ugen bliver der flere forskellige ophold rundt omkring i Andalusien med hotelovernatninger i Almería, Antequera, Sevilla og Granada. Halvpension, ophold på mellemklasses hoteller og skandinavisktalende udflugtsledelse indgår i rejsens pris sammen med entrébilletter i henhold til programmet. Rundrejsen foregår med bus.

Spies gennemfører rundrejsen fire gange i løbet af sommersæsonen 2017: den 19. maj, 2. juni, 22. september og 6. oktober 2017 med afrejse fra København. Rundrejsen kan enten bestilles separat eller i kombination med en uge på et af Spies’ hoteller i Almería. Ved kombinationsrejser gennemføres rundrejsen den første uge.

For mere information om rundrejsen se: https://www.spies.dk/spanien/rundrejse/rundrejse-i-andalusien

Priseksempler:
En uges rundrejse i Andalusien med afrejse den 2. juni 2017 fra Københavns Lufthavn og ophold i delt dobbeltværelse, transport, udflugtsledelse og halvpension fra kr. 7.999,- pr. person.

En uges rundrejse i kombination med en uge på hotel Apartamentos Maracay i Roquetas del Mar, Almería med afrejse den 19. maj 2017 fra Københavns Lufthavn og ophold i delt dobbeltværelse, transport, udflugtsledelse og halvpension på rundrejsen fra kr. 8.999,- pr, person.

Yderligere information: Produktchef Carlos Cebrian, tlf. 26 14 26 93, eller kommunikationschef Torben Andersen, tlf. 40 59 47 00.

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe sammen med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland samt hotelselskabet Resorts & Hotels, der bl.a. driver hotelkæderne Sunwing Family Resorts og Sunprime Hotels. Spies’ gæster flyver fortrinsvis med søsterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia. Thomas Cook Group plc er noteret på Børsen i London og selskabets ca. 22.000 ansatte opererer i over 200 lande. Thomas Cook Group Airlines, der bl.a. tæller Condor i Tyskland, Thomas Cook Airlines i Storbritannien og Thomas Cook Airlines i Belgien, er med 90 moderne og miljøvenlige fly Europas 11. største flyselskab.